Press "Enter" to skip to content

Joe missekat

Hvil i fred.
2006 – 2018

Den 28/12-2018 blev vi nødt til aflive vores familie kat gennem 12 år, Joe missekat.
Lad mig sige det med det samme, jeg vænner mig aldrig til at stå nede hos dyrlægen når katten får, først en sprøjte med noget beroligende og bagefter en sprøjte der får ham til at sove stille ind.
At se livet ebbe stille ud af ham når han krydser over på den anden side, og dyrlægen der tænder et lille fyrfadslys og stiller det ved siden af ham.
Jeg skammer mig ikke over at fælde en lille tåre, af de 4 katte vi har haft gennem tiderne, var han på alle måder den bedste, sødeste og mest sociale kat af dem alle.

Som sagt har vi haft 4 katte, Walther, Peter, Twister og Joe missekat.
Selvom det ikke er mig der er den store dyreelsker, ender det altid med at det er mig der besøger dyrlægen når de bliver syge og den tid kommer, hvor de skal herfra.
Jeg er ikke særlig grådlabil, men at se den sorg der rammer mine børn når jeg kommer hjem uden katten kan ikke undgå at påvirke mig😢😢

Walther var der da ældste barnet blev født, var altid ved hans side og sov tit i hans seng, det var hårdt da han gik bort.
Peter var kun kort tid i familien og blev aflivet fordi han ikke var rigtigt rask, så han var ikke særligt savnet.
Twister var en Perserkat som vi overtog fra en anden familie, egentlig sød nok, men ikke særlig selskabelig, mener vi havde ham i en 3 – 4 år.

Og så kom Joe missekat.
Ligesom Walther overtog vi ham fra min svigerinde.
Joe missekat var også en perser, ikke særlig køn, men altid sød, rolig og social.
Han var hvor vi var, fandt sig i hvad som helst og nød at være i centrum.
Alle kunne tage ham op og han kom når man kaldte på ham, ligesom en hund.
Selvom han var en “indekat” elskede han at være ude i haven om sommeren, nød solen og prøvede, uden held, at fange fugle😂😂
Han blev altid på matriklen, men man skulle helst indfange inden mørket faldt på for ellers kunne han godt være svær at få fat i.
Så var det frem med et par spaghetti stænger, det kunne som regel lokke ham ind.
Jeg vil ikke skrive mere om Joe missekat, jeg savner ham og så må vi se om kat nummer 5 dukker op!

Og ganske som forudsagt har vi besøgt denne lille dame i dag:


Og her sammen med hendes 2 søstre:

Første kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *